Byggematadoren i Kerteminde
Fejl 401: Uauthoriseret

Fejl 401: Uauthoriseret

SKRØNE 9

PALUDAN-MÜLLERS PARKERINGSPLADS

Hovedet trillede af Paludan-Müller den anden dag, da en af duerne oppe på taget af Magasingården fortalte, at hans plads skulle omdøbes til Paludan-Müllers Parkeringsplads.
 
Det havde duen selv hørt folk tale om, og for en sikkerheds skyld havde den fået det bekræftet fra en af duerne på Rådhustaget.
 
Frederik Paludan-Müller var rystet. Han var født i 1809 i Kerteminde og fik status som en af nationens største digtere. I sit sidste værk "Ivar Lykke" beskrev han bl. a. mange typer og mennesker fra Kerteminde.
 
Men hvis duerne havde ret, så var hans tid forbi i den by, som han uanset, hvor han boede, havde elsket hele sit liv.
 
Den plads, borgerne havde været så venlige at opkalde efter ham, ville så fremover komme til at  hedde Paludan-Müllers Parkeringsplads.