Byggematadoren i Kerteminde
Velkommen til                                        "Byggematadoren-Kerteminde" > 1. Runde > Breve til Teknisk Forvaltning > 07 april 2009

07 april 2009

Dato: 07 april, 2009

Til:     Jørn Lunde

      Teknisk Forvaltning

      Kerteminde

     

Re:    Trappetårn Langegade 40 og Andreasens Købmandsgård.

 

Hej Jørn,

Fra vores første møde erindrer jeg at du fortalte at der er præcedens for trappetårne i gamle købmandsgårde og henviste mig til sådanne i Andreasens Købmandsgård.  Dem aflagde jeg straks et besøg og fotograferede de to trapper til sammenligning.  Trapperne er ca. 1 meter bred  og 3 meter lang.  De to trappetårne giver adgang til 2. etage og ikke til 3. etage som det er planen i Langegade 2.

 

Derefter besøgte jeg Langegade 40 i Kerteminde, en ejendom som også ejes af Byggematadoren. Her findes et trappetårn som giver adgang til 3. etage.  Trappen måler ca. 2 meter gange 3 meter.  Det foreslåede trappetårn i Langegade 2 er stort set af samme type.  Målene på de nuværende tegninger er ca. 3,3 meter gange 7,3 meter, altså en størrelsesorden på ca. 4 gange så stort som i Langegade 40 og ca. 8 gange så stort som i Andreasens Købmandsgård. 

 

Langegade 40 er et bevaringsværdigt byggeri.  Dette trappetårn ser i mine øjne ikke specielt bevaringsværdigt ud.  Det hører til i en baggård på Vesterbro. Kønt er det ikke.  Turisterne vil ikke valfarte til Kerteminde for at se dette monstrum.  Ej heller er det kønt for os andre at se på.

 

I det hele taget er min professionelle mening som arkitekt at der her overhovedet ikke foreligger et sammenligningsgrundlag.  Det ville være en grotesk overdrivelse.

 

Langegade 2 er en bygning af højeste bevaringsværdi.  At placere et sådant galvaniseret jernstillads i gården viser ingen forståelse for bevaringsværdier.

 

Med venlig hilsen,  Bodil Vaupel, MAA, AIA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Langegade 40                                                Andreasens Købmandsgård